Læderremme
LIDT OM URREMME AF LÆDER
Selvom armbåndsuret menes at kunne spores tilbage til Elizabeth 1. af England, da hun angiveligt fik et ur, der skulle bæres på armen af sin elsker, Robert Dudley, den senere Jarl af Leicester, så er det først med opfindelsen af lommeuret, at uret som en personlig brugsgenstand og brugskunst langsomt vinder frem.
Lommeuret kan således spores tilbage til 1510, da den tyske urmager Peter Henlein udnytter den seneste udvikling af hovedfjedre til at begå et ur i kompakt format. Størrelse og udformning gør dog, at det er en akavet oplevelse at bære rundt på det i inderlommen, og det er således først da Charles II. af England i anden halvdel af 1600-tallet begynder at bruge de nu mindre lommeure, at trenden udbreder sig i hele Europa. Selv i Nordamerika kan man nu finde lommeuret i inderlommen på de mest velhavende mænd.
Senere I år 1782 bestilles et lommeur til en anden og senere franske monark, nemlig dronning Marie-Antoinette, hos den innovative urmager og i dag kendte ur-brandt, Abraham-Louis Breguet. Uret var dog først færdigt i år 1823, men da Marie-Antoinette mødte sit endeligt i guillotinen i år 1793, nåede hun aldrig at se det færdige værk. Men lommeurets renomme blev således cementeret, og i løbet af 1800-tallet bliver det standarden, idet det i anden halvdel af århundredet bliver sat i masseproduktion og nærmer sig noget, der kan betegnes som en folkelig udbredelse, omend det nok krævede en nogenlunde indkomst for at kunne at erhverve sig et eksemplar.
Armbåndsuret lever et mere stille liv, men udviklingen fortsætter i løbet af 1800-tallet, da Abraham-Louis Breguet, Antoni Patek og Constant Girard, ophavsmanden til Girard-Perregaux, hver for sig producerer armbåndsure – enten i unikke eksemplarer eller i ganske begrænsede oplag. Men selvom kimen til det moderne armbåndsur således bliver lagt i løbet af 1800-tallet, så medfører det ikke en almindelig, folkelig udbredelse endnu. Dertil er teknologien for begrænset og prisen for høj.
Urremme af læder er derfor heller ikke et tema i løbet af 1800-tallet, da lommeuret fremmest findes for enden af en metallænke. Men store begivenheder har det med at skabe betydelige forandringer – oftest af nød. Og nød var netop hvad for eksempel soldaterne oplevede i Sydafrika under Boer-krigen fra 1899 - 1902. For klimaet, og den måde moderne krig blev udkæmpet på, kaldte på en ny måde at håndtere uret på.
Det var simpelthen ikke muligt at bekæmpe fjenden via præcisions-angreb kordineret med infanteri, kalveriet og artilleri, når dette skulle gøres via et lommeur under tidspres. Igen var det altså soldatens lod at innovere sig ud af problemerne – resultatet blev, at man fæstnede lommeuret på en læderrem, der så blev fæstnet til armen. Voila! Det moderne armbåndsur og ikke mindst den moderne læderrem var født.
Men behovet for et let tilgængeligt og synligt ur var dog ikke kun et behov foranlediget af krig og død. Den daværende argentinske pilot og pioner, Alberto Santos-Dumont, beklagede sig således under en frokost i Paris til sin ven, Louis Cartier, over besværet med at flyve og samtidigt at skulle fiske i inderlommen efter sit lommeur. Resultatet blev det første pilot-ur – Cartier Santos. På en læderrem!
Tendensen var klar, og op igennem den første halvdel af det 20. århundrede udbreder læderremmen sig. Første verdenskrig bekræfter Boer-krigens læring – ikke mindst når angreb fra skyttegravene skulle koordineres, var det behov for præcis og ikke mindst hurtig synkronisering. Armbåndsuret og dermed læderremmen kom igen til sin ret, omend omstændighederne igen var ganske morbide.
I efterkrigstiden vinder armbåndsuret frem, og det samme gør behovet for at fæstne det på armen selvfølgelig også. De militære erfaringer og brug gør, at der nu er en tradition at arbejde videre ud fra.
Så når der findes et væld af læderremme at vælge ud fra i dag – fra bund-remme til fine, polstrede læderremme m.m. – så er det ikke tilfældigt. Det er i høj grad historien, der giver videre. Giver den læring som krig, udforskning af verdenen og hverdagen har kaldt på. Det har så skabt mode, der producerer nye måder at bruge læder på, reproducere gamle måder og skaber syntese mellem de to: mellem tradition og innovation; mellem historie og fremtid.
Læderremmen er derfor også et tema og område, som ebbsen.dk går ganske meget op i, og som konstant vil blive udviklet og udvidet. Læderremmen er nemlig i høj grad en central horologisk opfindelse, der stadig den dag i dag er smuk, praktisk, grov, fin og altid interessant.
Har du har ønsker eller spørgsmål til sortiment, så er du altid velkommen til at byde ind, for det er målet for ebbsen.dk på sin egen beskedne måde at bidrage til og tage del i den horologiske udvikling, som urremmen, og ikke mindst læderremmen, står for.
Spørgsmål, ønsker eller andre henvendelser er altid velkomne på jk@ebbsen.dk